Vågner med hovedpine - hvad kan det skyldes?

Hvor almindeligt er det?

Hovedpine er almindeligt. Patienthåndbogen skriver, at 8 af 10 har haft hovedpine inden for det seneste år, og at omkring 5 procent har den en eller flere gange om ugen. Den hyppigste type er spændingshovedpine. Hos under 1 procent af dem, der søger læge for hovedpine, er en sygdom skyld i den.

For hovedpine om morgenen har vi fundet ét stort tal. Ohayon interviewede i 1994-1999 telefonisk 18.980 personer på 15 år og derover i Storbritannien, Tyskland, Italien, Portugal og Spanien (i Portugal fra 18 år). Spørgsmålet var, om man har hovedpine, når man vågner om morgenen. 7,6 procent svarede altid (1,3 procent), ofte (4,4 procent) eller nogle gange (1,9 procent). Studiet kalder det kronisk morgenhovedpine, men definitionen er et af de tre svar. Kvinder svarede oftere end mænd (8,4 mod 6,7 procent), og mest i aldersgruppen 45-64 år, hvor det var omkring 9 procent.

Danmark var ikke med, og vi har ikke fundet en dansk måling. Det er folks egne svar fra 1990'erne, og forfatteren skriver selv, at smertens type, sted og styrke ikke blev undersøgt. Studiet er støttet af et ubundet uddannelsestilskud fra Sanofi-Synthelabo. Vi har læst hele studiet.

Hvad morgenhovedpine hang sammen med

I samme undersøgelse var morgenhovedpine hyppigere hos folk med en række andre tilstande. Tallene står i grafikken øverst. Mest skiller depression og angst sig ud: 28,5 procent af dem med begge dele havde morgenhovedpine, mod 5,5 procent af dem uden. Med kun depression var tallet 21,3 procent.

Søvnløshed hang også sammen med den, men studiet oplyser to tal for den: 14,4 procent i sammendraget og 18,4 procent i resultatteksten, mod 6,9 procent uden. Derfor gengiver vi ingen procent for søvnløshed. Efter justering for de andre faktorer var oddsraten 2,14, og for angst og depression sammen 3,51.

Også forhøjet blodtryk, muskel- og skeletlidelser, angstdæmpende medicin og et stort alkoholforbrug var knyttet til morgenhovedpine. Alkohol er målt som mindst seks genstande om dagen, og sammenligningsgruppen er dem, der slet ikke drikker. Dem med 1-2 genstande havde færre (5,6 procent) end dem uden.

Forfatteren konkluderer, at morgenhovedpine er en god indikator for depression og søvnløshed, og at omkring 80 procent af den tilbagevendende morgenhovedpine hænger sammen med en identificerbar legemlig, psykisk eller søvnlidelse, ofte flere på en gang. Det er sammenhænge, ikke årsager: data er et øjebliksbillede, og forfatteren skriver selv, at man ikke kan udlede årsag. Studiet kan ikke sige, om søvnløsheden giver hovedpinen, hovedpinen giver søvnløsheden, eller om noget tredje giver begge dele. Men det flytter spørgsmålet: Vågner du ofte med hovedpine, er det værd at se på, hvordan du sover og har det, før du ser på sengen.

Søvnapnø: en mulig årsag, men ikke den eneste

Søvnapnø er den årsag, morgenhovedpine oftest er blevet undersøgt sammen med. Både Patienthåndbogen og Lægehåndbogen har morgenhovedpine på listen over dagsymptomer, sammen med at være træt og ikke udhvilet. Patienthåndbogen skriver, at man ofte kun mærker træthed. Søvnapnø rammer ifølge begge sider 10-20 procent af mænd og 5-9 procent af kvinder på 30-60 år.

Men kobling er ikke det samme som risiko. En samlet gennemgang i *Sleep Medicine Reviews* fra 2024 slog 23 studier med 15.402 patienter sammen. 33 procent af dem med søvnapnø havde morgenhovedpine. Men den relative risiko for hovedpine hos dem med søvnapnø mod dem uden var 1,43, med et usikkerhedsinterval fra 0,92 til 2,25. Intervallet rummer 1, så forskellen er ikke påvist, og forfatterne skriver, at søvnapnø ikke øgede risikoen for hovedpine. Her har vi kun kunnet læse sammendraget og indledningen.

Også i Ohayons undersøgelse var morgenhovedpine hyppigere ved søvnrelaterede vejrtrækningsforstyrrelser (15,2 mod 7,5 procent). De og kraftig snorken bidrog selvstændigt (oddsrater 1,51 og 1,42), men var ifølge forfatteren hverken de eneste eller de stærkeste faktorer, og morgenhovedpinen er ikke specifik for dem.

Morgenhovedpine alene peger derfor ikke på søvnapnø. Snorker du højt med pauser i vejrtrækningen og er træt i dagtimerne, er det en anden sag. Tegnene og tallene står i guiden om snorken. Diagnosen stilles ifølge Lægehåndbogen ved en måling af vejrtrækningen under søvn, ikke ved blodprøver eller spørgeskemaer.

Hvor mange har søvnapnø?

Patienthåndbogen og Lægehåndbogens side om søvnapnø skriver 10-20 procent af mænd og 5-9 procent af kvinder på 30-60 år. Lægehåndbogens side om snorken skriver, at søvnapnø rammer omkring 4-9 procent af voksne. Siderne oplyser ikke, hvad tallene bygger på, eller om de måler det samme.

Franklin og Lindberg gennemgik i 2015 elleve befolkningsstudier fra USA, Kina, Spanien, Indien, Korea, Japan og Sverige. Med mindst 5 vejrtrækningsforstyrrelser i timen var middelværdien 22 procent af mænd og 17 procent af kvinder, med et spænd fra 9 til 37 og fra 4 til 50 procent. Kræves der også udtalt søvnighed, er tallene 6 procent af mænd og 4 procent af kvinder.

Forfatterne skriver, at forskellene skyldes udstyr, definitioner, design og de målte grupper, og at forekomsten er steget over tid i studierne. Et enkelt procenttal om søvnapnø skal derfor læses sammen med definitionen.

Medicin mod hovedpine kan selv give hovedpine

En anden mulig årsag er smertestillende medicin.Lægehåndbogen beskriver medicinoverforbrugshovedpine: hovedpine mindst 15 dage om måneden hos en, der i forvejen har migræne eller spændingshovedpine, og som i mere end tre måneder har taget simple smertestillende mindst 15 dage om måneden. For triptaner, opioider og kombinationspræparater er grænsen 10 dage.

Siden skriver, at hovedpinen gerne er til stede fra morgenen og næsten hele dagen, og at personen føler, at medicinen er nødvendig hver dag. Lægehåndbogen anslår, at omkring 2 procent har den.

Behandlingen er at holde op med medicinen, men ikke på egen hånd. Pludselig ophør kan ifølge Lægehåndbogen give abstinenser og hovedpine, der er værre i en periode på typisk 2-10 dage. Tag det med lægen.

Og sengen?

Hverken Patienthåndbogens eller Lægehåndbogens side om hovedpine nævner madrassen eller puden. Vi har også søgt i forskningsdatabasen Europe PMC efter madras eller pude sammen med hovedpine i titlen. Der var fem hits, og ingen handlede om, hvorvidt en madras eller pude giver morgenhovedpine hos raske. Det betyder ikke, at det ikke kan ske - kun at vi ikke har fundet noget at bygge en påstand på.

Den forbindelse, kilderne har, går gennem nakken. Spændingshovedpine sidder ifølge Patienthåndbogen i panden, issen eller nakken, og Lægehåndbogen skriver, at den kan udløses af muskelspændinger og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. Patienthåndbogen skriver også, at man ofte bliver bedre af ro, regelmæssig livsstil og bedre søvnforhold. Hvad sundhed.dk skriver om sovestilling og nakke, står i guiden om hvilken side der er bedst at sove på.

Sveder du også om natten, står nattesved på Patienthåndbogens liste over nattesymptomer ved søvnapnø, men den kan have mange andre årsager. De står i guiden om nattesved.

Hvornår skal du til lægen?

Her er sundhed.dk konkret. Patienthåndbogen skriver, at vedvarende eller stadig tilbagevendende hovedpine bør vurderes af en læge, som kan udelukke en bagvedliggende årsag. Så er morgenhovedpine, der kommer igen, en sag for egen læge.

Kontakt læge med det samme ved akut indsættende kraftig hovedpine, du ikke kender fra tidligere, ved lammelser eller taleproblemer (ring 112) og ved forvirring eller nedsat kontakt.

Lægehåndbogen er skrevet til læger, men dens liste over advarselstegn er værd at kende. Den nævner blandt andet nyopstået hovedpine, hovedpine der bliver værre over uger, nyopstået hovedpine efter 40 år, feber og hovedpine, der afhænger af stillingen. Under indikatorer på alvorlig sygdom står både hovedpine, der forværres i liggende stilling, og morgenhovedpine.

Her hører tallene sammen. Patienthåndbogen skriver, at hovedpine næsten aldrig er det eneste tegn på en hjernesvulst, men at den i starten ofte er mest fremtrædende i liggende stilling, altså om morgenen. Samme side skriver, at sygdom er årsagen hos under 1 procent af dem, der søger læge for hovedpine. Begge dele er rigtige, og det er lægens opgave at skelne, ikke din.