Pocketfjedre eller bonnellfjedre - hvad er forskellen?

Forskellen er, om fjedrene hænger sammen

En bonnellfjeder er den klassiske timeglasformede stålfjeder. Den sidder ikke alene: fjedrene er bundet sammen indbyrdes til ét gitter, og det er netop sammenbindingen, der giver konstruktionen dens stabilitet og lave pris. Trykker du ét sted, trækker fjederen sine naboer med ned.

En pocketfjeder er lukket inde i sin egen stofpose. Poserne ligger side om side uden at være bundet til hinanden, så hver fjeder kan give efter for præcis det tryk, der ligger oven på den, uden at røre naboen. Det er derfor, producenterne beskriver pocketfjedre som noget, der former sig efter kroppen: skulderen kan synke dybere end hoften, uden at hele fladen følger med.

Begge dele er stål, og begge dele kan laves godt eller dårligt. Men den ene bærer i flade, den anden i punkter.

Derfor betyder det mest, når I sover to

Sover du alene, mærker du sjældent forskellen efter de første nætter. Sover I to, mærker den ene af jer den hver nat.

Når bonnellfjedrene er bundet sammen, forplanter en bevægelse sig på tværs af sengen. Vender den ene sig, flytter madrassen sig også under den anden. Det er den mekanik, der afgør, om en let sovende bliver vækket af sin partner - ikke fastheden, og ikke antallet af komfortzoner.

Pocketfjedre løser det ved at holde bevægelsen på egen side. Derfor er det første, vi ser efter i vores gennemgang af dobbeltsenge, om der overhovedet sidder bonnellfjedre i konstruktionen - og hvor i sengen de sidder.

Om der er bonnellfjedre i, afhænger af butikken

Diskussionen stilles ofte op som et enten-eller. I praksis er mange senge begge dele, og det afgørende er, hvilket lag der er hvad.

Ni af de enogtyve senge i vores gennemgange har begge slags fjedre, og de ni ligger alle hos to butikker: SengeSnedkeren, hvor syv ud af otte senge har bonnellfjedre nederst, og Sengefabrikken med to. Hos Nordic Dream er der ingen bonnellfjedre i nogen af sengene.

Hos SengeSnedkeren sidder pocketfjedrene i madraslaget og bonnellfjedrene nederst i kernen. Det gælder Greve med 370 pocketfjedre pr. kvadratmeter og Lyngby med 520, hvor Lyngbys lag af bonnellfjedre er oplyst til 7 centimeter. Ringsted Multipocket har 520 multipocketfjedre i madraslaget og bonnellfjedre i boxen nederst. Hillerød beskrives som et dobbelt fjedersystem med både bonnell- og pocketfjedre, men uden tal.

Sengefabrikkens Komfort Boxmadras er bygget samme vej: 220 pocketfjedre pr. kvadratmeter øverst og 150 bonellfjedre nederst.

Og så er der dem uden bonnellfjedre nogen steder. Nordic Dreams Eira har 265 pocketfjedre pr. kvadratmeter i tre lag, Alva Grande har to lag pocketfjedre og siger det direkte i sin egen beskrivelse. Sengefabrikkens Platin Kontinental har 220 pocketfjedre i springmadrassen og 210 mini pocketfjedre i boxen, og Magasinboksen har ét lag pocketfjedre. SengeSnedkerens Vejle har pocketfjedre i både madras og sengebund, men oplyser ikke hvor mange.

Et navn afgør altså ingenting. Konstruktionen gør.

Fjedretallet er et andet spørgsmål end fjedertypen

Antallet af fjedre pr. kvadratmeter er det tal, butikkerne oftest fremhæver, og det bliver let forvekslet med kvalitet.

I vores gennemgange spænder tallet fra 220 til 795 pr. kvadratmeter, når alle lag lægges sammen. Flere fjedre betyder, at støtten bliver fordelt på flere punkter, og at overgangen mellem tryk og aflastning bliver mere præcis. Det siger derimod intet om, hvor fast sengen føles - det afgør fjedrenes tykkelse, polstringen ovenpå og hvilken fasthed du vælger.

Der findes ingen officiel standard for, hvordan fjedretallet måles, og butikkerne oplyser det ikke ens: nogle skriver pr. lag, andre samlet. Vi regner derfor altid totalen om til det samme grundlag, før tallene stilles op mod hinanden - det står i sådan vurderer vi.

Et højt fjedretal i et lag, der ligger under et lag bonnellfjedre, ændrer i øvrigt ikke ved, at bevægelsen stadig overføres nedenunder.

Hvad det betyder for vedligeholdelsen

Fjedertypen ændrer også, hvordan sengen skal passes.

Videncentret Bolius, der hører under Realdania, anbefaler at vende madrassen cirka hvert kvartal. For en springmadras skal du skifte både mellem hoved- og fodende og mellem over- og underside. En boxmadras skal derimod kun vendes hoved mod fod - den har en over- og en underside, der ikke kan byttes om. Samme artikel peger på, at madrassens levetid afhænger af kvalitet, vedligeholdelse, nattesved og kropsvægt, og at rullemadrassen bør vaskes seks gange om året og udskiftes hvert tredje år.

Det er værd at vide, før man vælger: en tung kontinentalseng med tre fjederlag skal håndteres anderledes end en boxmadras, og i praksis skal der ofte to personer til.

Uanset fjedertype gælder de samme regler for reklamation. Butikkens egen garanti kommer oven i de rettigheder, købeloven giver - det gennemgår vi i vores gennemgang af kontinentalsenge.