Spring til indhold

Kramper i benene om natten - hvad skyldes det, og hvad hjælper?

Omkring halvdelen af alle voksne har haft lægkramper, skriver sundhed.dk. De kommer oftest om natten, varer op til 10 minutter og er ufarlige. I de fleste tilfælde kender man ikke årsagen.

Sundhed.dk har ét råd, der handler om sengen: en lille pude eller kasse i fodenden, så anklen ikke bøjer nedad. Men ifølge en Cochrane-gennemgang fra 2021 er det aldrig blevet afprøvet i et forsøg. Det eneste, der er afprøvet, er udstrækning, og selv den virker usikkert.

En krampe er noget andet end uro i benene og noget helt andet end en blodprop. Hævelse, rødme og varme i det ene ben er et tegn på blodprop, og så skal du til læge hurtigst muligt.

Udgivet · Af Thomas Østergaard

Tre kolonner, der skelner tre ting i benene om natten. Lægkrampe: smertefuld sammentrækning i læggen, varer 1-10 minutter, lindres ved at strække eller gå på foden, ufarlig. Uro i benene: trang til at bevæge benene og en kriblen, der ikke gør ondt, mest 15-30 minutter efter man har lagt sig, forsvinder ved bevægelse, men kommer igen. Blodprop i benet: det ene ben hæver, bliver rødt og varmt, ømhed i læggen eller knæhasen, skal ses af en læge hurtigst muligt, åndenød kræver akut lægekontakt.
Patienthåndbogen på sundhed.dk: Lægkramper (31.07.2025), Restless legs (15.05.2025) og Dyb venetrombose (05.09.2025).

Hvad er en lægkrampe?

En lægkrampe er en pludselig, smertefuld sammentrækning af musklerne i læggen. Den kan også ramme foden og låret. Patienthåndbogen skriver, at kramperne oftest kommer om natten i hvile, varer fra 1 til 10 minutter og ofte gentager sig. Bagefter kan læggen være øm i længere tid.

Det er almindeligt. Omkring halvdelen af alle voksne har oplevet det, og cirka hver femte af dem synes, det er så generende, at de går til lægen. Det er lidt hyppigere hos kvinder og hyppigst efter 65 år.

Kramperne er ufarlige, men de kan ødelægge nattesøvnen. De kommer typisk i perioder og forsvinder igen af sig selv, uanset om man gør noget ved dem.

Hvad skyldes kramperne?

Oftest ingenting, man kan finde. Både Patienthåndbogen og Lægehåndbogen skriver, at årsagen som regel er ukendt.

Nogle tilstande øger dog risikoen. Patienthåndbogen nævner graviditet, åreknuder, åreforkalkning, diabetes, lavt stofskifte, nervebetændelse, svær leversygdom og dialyse. Lægehåndbogen tilføjer for meget træning, dehydrering, et stort alkoholforbrug og jernmangel. Også enkelte typer medicin kan give lægkramper som bivirkning. Lægehåndbogen nævner kolesterolsænkende og vanddrivende medicin. Stop aldrig medicin selv, men tal med lægen, hvis kramperne begyndte, efter du fik noget nyt.

Flere af de samme tilstande kan give kolde fødder. De står i guiden om kolde fødder om natten. Lægen kan tage blodprøver for diabetes, stofskiftet og jernmangel, men ifølge Patienthåndbogen er andre undersøgelser normalt ikke nødvendige.

Krampe eller uro i benene?

Patienthåndbogen skriver, at lægkramper kan være svære at skelne fra uro i benene (restless legs). Begge kommer om natten, og begge kan holde dig vågen. Men de føles forskelligt.

En krampe gør ondt. Musklen trækker sig sammen, og det letter, når du strækker læggen eller går på foden. Uro i benene beskriver Patienthåndbogens side om restless legs som en uimodståelig trang til at bevæge benene, med en kriblen i læggene, der ikke gør ondt. Den er mest udtalt 15-30 minutter efter, du har lagt dig. Den forsvinder næsten med det samme, når du bevæger benene, men kommer hurtigt igen, når de ligger stille.

Forskellen står også i grafikken øverst.

Puden i fodenden: sundhed.dk's råd om sengen

Patienthåndbogen har ét råd, der handler om sengen. Nogle oplever, at kramperne kan forebygges med en lille pude eller kasse i enden af sengen, fordi den hindrer, at anklen bøjes nedad. Hos nogle hjælper det at hæve fodenden af sengen.

Men det er ikke afprøvet. Cochrane-gennemgangen fra 2021 lister ændringer i sovestillingen, skinner, der holder foden oppe om natten, og varme ben gennem natten blandt de behandlinger, der endnu ikke er undersøgt i et forsøg med lodtrækning.

Det gør ikke rådet forkert. Patienthåndbogen skriver selv "nogle oplever", ikke at det virker. Hvad sundhed.dk ellers skriver om sovestillinger, står i guiden om hvilken side der er bedst at sove på.

Udstrækning: det eneste, der er afprøvet

Under selve krampen er rådet fra både Patienthåndbogen og Lægehåndbogen at strække eller massere læggen.

Om man kan forebygge kramperne med udstrækning, har Cochrane samlet tre forsøg med i alt 201 deltagere, alle over 50. I ét forsøg strakte 80 personer over 55 læg og bagside af lår hver aften lige før sengetid i seks uger. Det mindskede måske smerten ved kramperne, med 1,3 cm på en skala fra 0 til 10 cm. Om det også gav færre kramper, er usikkert. Et andet forsøg med kun lægstræk i 12 uger hos 94 personer over 60 gjorde formentlig lille eller ingen forskel på, hvor ofte kramperne kom.

Cochrane vurderer sikkerheden som lav til meget lav, og ingen af forsøgene målte søvnen. Ingen deltagere fik bivirkninger.

Medicin er ikke et bedre bud. Lægehåndbogen skriver, at der er ringe evidens for forebyggende medicin, og at magnesiumtilskud tidligere har været foreslået, men ikke har vist sikker effekt.

Tre kolonner om, hvad der er afprøvet mod natlige lægkramper. Afprøvet i forsøg: daglig udstrækning af læg og bagside af lår i seks uger mindskede måske smerten med 1,3 cm på en 10-cm-skala, lav sikkerhed, færre kramper er usikkert; kun lægstræk i 12 uger gav formentlig lille eller ingen forskel. Ikke afprøvet: pude eller kasse i fodenden, hævet fodende, ændret sovestilling, skinner om natten, varme ben gennem natten. Ingen sikker effekt ifølge Lægehåndbogen: forebyggende medicin og magnesiumtilskud.
Cochrane-gennemgang (Hawke m.fl. 2021, tre forsøg med 201 deltagere, fuldtekst læst), Patienthåndbogen og Lægehåndbogen, Lægkramper (31.07.2025).

Krampe eller blodprop?

Omkring 250 om måneden søger på kramper i benene og blodprop i samme søgning, viser tal fra Ahrefs. Det er to forskellige ting.

En krampe kommer pludselig, gør meget ondt i nogle minutter og går over. En blodprop i benets dybe vener giver ifølge Patienthåndbogens side om dyb venetrombose meget forskellige symptomer: fra let ubehag til et ben, der hæver meget og bliver rødt og varmt. Læggen kan føles fastere, og der kan være ømhed i læggen eller knæhasen.

En blodprop i benet skal altid ses af en læge hurtigst muligt. Får du også åndenød eller bliver svimmel, kan proppen have sat sig i lungen, og så skal du have akut lægehjælp. Siden skriver også, at kun omkring 15 procent af dem, der mistænkes for en blodprop i benet, viser sig at have det. Det er lægens opgave at skelne.

Hvornår skal du til lægen?

Patienthåndbogen skriver, at du skal søge læge, hvis du har gentagne lægkramper, der er generende, især hvis de forstyrrer nattesøvnen.

Søg læge hurtigst muligt, hvis det ene ben hæver op, bliver rødt og varmt eller ømt i læggen. Får du samtidig åndenød eller bliver svimmel, så søg akut hjælp.

Har du en af de tilstande, der øger risikoen, eller tager du medicin, der kan give kramper, skriver Patienthåndbogen, at det bør behandles eller stoppes. Det er en samtale med lægen, ikke noget, du skal gøre selv.

Spørgsmål og svar

Hvorfor får man kramper i benene om natten?

Oftest kender man ikke årsagen, skriver både Patienthåndbogen og Lægehåndbogen. Graviditet, åreknuder, åreforkalkning, diabetes, lavt stofskifte, for meget træning, dehydrering, alkohol og enkelte typer medicin øger risikoen. Kramperne kommer typisk i hvile om natten og hyppigere med alderen.

Hjælper magnesium mod kramper i benene?

Lægehåndbogen skriver, at magnesiumtilskud tidligere har været foreslået, men ikke har vist sikker effekt. Patienthåndbogen skriver, at der ikke findes sikkert bevis på, at medicin virker mod lægkramper.

Kan kramper i benene være en blodprop?

En krampe kommer pludselig og går over efter nogle minutter. En blodprop i benet giver ifølge Patienthåndbogen typisk hævelse, rødme, varme eller ømhed i det ene ben. Har du de tegn, skal du til læge hurtigst muligt, og ved åndenød akut.

Hjælper en pude i fodenden af sengen?

Patienthåndbogen skriver, at nogle oplever færre kramper med en lille pude eller kasse i enden af sengen, fordi den hindrer, at anklen bøjes nedad. Ifølge Cochrane-gennemgangen fra 2021 er det ikke afprøvet i et forsøg.

Sengematch